Varmepumper

Varmepumper er fremtidens varmeløsning og er uundværlige i Danmark, hvor vi har så mange vindmøller. Med den grønne strøm fra møllerne bruger en varmepumpe primært grøn el og solenergi til at producere den varme, du skal bruge.

Rabat på el til opvarmning

I 2013 blev der besluttet at forbrugere, der brugte el til opvarmning skulle have en klækkelig rabat på elregningen. Det gælder selvfølgeligt også ejere af varmepumper.

Alt forbrug over 4.000 kWh timer fik en rabat på 63,13 øre pr. forbrugt kWh. De 4.000 kWh svarer omtrent til det vi bruger i den almindelige bolig. Når de er brugt bliver strømmen nu billigere. Tal fra Dansk Varmepumpeindustri fortæller, at en gennemsnitsforbruger i et nyt hus på 180 m2 kan forvente et elforbrug på ca. 4.873 kWh til luft til vand-varmepumpen. Her kan den nye nedsættelse af elafgiften spare dig for over 2.400 kroner om året, hvis du køber strøm af Thy-Mors Energi. Reduktionen reguleres årligt per 1. januar.

Ud over afgiftsnedsættelsen kommer du også til at tjene penge på den CO2-besparelse de får, når du skifter til en varmepumpe. Dette kan udløse en engangsudbetaling på helt op til 3.100 kroner.

Sådan virker en varmepumpe

En varmepumpe består groft sagt af tre dele: en udedel, varmepumpen og indedel

1: Udedelen er det sted, hvor varmepumpen henter sin energi. Det kan enten være fra luften eller fra jorden gennem nedgravede slanger, hvori der cirkulerer kølemiddel. Dette kølemiddel absorberer varmen fra jorden og trækker den ind til varmepumpen. Varmen i jorden og i luften kommer fra solens stråler, så derfor hører du nogen gange fagfolk omtale varmepumper som udnyttelse af solenergi.

2: Inde i varmepumpen er der et kølemiddel der fordamper, når det får tilført energi fra udedelen. Dette sker i fordamperen. Det fordampede kølemiddel køres igennem en kompressor, hvor det fortættes på grund af det stigende tryk. Dette hæver temperaturen betydeligt, hvorefter man gennem en varmeveksler kan overføre kølemidlets varme til husets installationer. Når varmen er afgivet kondenserer kølemidlet trykket bliver taget af. Her efter gentager processen sig. Kølemidlet kommer i fordamperen, modtager energi udefra og så kører processen igen.

3: Inde i boligen har du din varmtvandsbeholder, hvor varmen bliver tilført det vand, du skal bruge i dit varmeanlæg og i dit brugsvand. Dette sker gennem en varmeveksler.

Kontakt

Er du interesseret i at høre mere?
Kontakt os her.